Kinesisk akupunktur

Akupunktur er en ca. 4000 år gammel kinesisk lægekunst.

accupuncture-knee-needles-arthritis

Kineserne fandt ud af, at alle sygdomme indirekte skyldtes “energi” blokeringer, eller manglende ”energi” mellem kroppens indre organer.

Kineserne fandt desuden ud af, at det var vigtigt for menneskets sundhed og velvære, at holde denne ”energi” i bevægelse eller styrke denne ”energi” hvis den mangler nogle steder på kroppen eller i de indre organer.

Denne ”energi” (Qi) strømmer igennem 12 kanaler (meridianer).

Meridianerne har forbindelse til de indre organer.

Det er på meridianerne akupunkturpunkterne findes, og ved at påvirke dem med nåle, varme eller tryk, kan man få “energien” til at flyde frit igen eller styrke den.

Når ”energien” er i balance og strømmer harmonisk gennem legemet, årene og de indre organer, resulterer det i psykisk og fysisk velvære.

Behandlingen

Før behandlingen tager vi en snak om hvad problemet er og hvad du ønsker behandling for.

photolibrary_rf_photo_of_foot_acupuncture

Det har betydning for at finde årsagen til hvor ”energien” mangler eller er blokeret.

Samtalen omfatter forskellige spørgsmål vedrørende din fysiske og psykiske tilstand.
Akupunktur er en holistisk behandlingsform. Det betyder, at man ikke kun fokuserer på et enkelt symptom, men betragter mennesket som en helhed.

Der bruges sterile engangsnåle, som er meget tynde.

Desuden kan der anvendes el stimulation.